GIM Terapi
GIM terapi står for The Bonny Method of Guided Imagery and Music og er en internationalt anerkendt terapeutisk metode til at arbejde med psykologiske problemstillinger som f.eks.angst, depression, sorg, stress, mindreværd.
Første del af GIM terapeut uddannelsen er i dag en integreret del af den danske musikterapi uddanelse, som foregår på Aalborg Universitet.
GIM terapeuter kan være medlem af AMI og/eller EUAMI.
Alle ved hvor dybt musik påvirker os mennesker. De fleste har et forhold til et eller flere stykker musik, som har haft en afgørende betydning for dem i løbet af deres liv. Det viser meget tydeligt hvordan musik påvirker os på det følelsesmæssige plan.
Helen Bonny, musiker og musikterapeut, som er grundlæggeren af GIM terapien så netop dette, da hun i 60’erne begyndte at udvikle GIM metoden, nemlig at musik har en hel unik evne til at bryde igennem de følelsesmæssige fortrængninger, som er en del af den menneskelige psyke. Disse fortrængninger er nødvendige og meningsfulde, men omvendt har de også den effekt, at vi ikke udfolder vores sande potentiale.
Hvis ikke der er er oaser indimellem, hvor vi kan udfolde os, tørrer livet simpelthen ud. Der er mange måder at skabe oaser på. Nogle får suset en forårsdag på ryggen af en motorcykel, nogle vinterbader, nogle skal en tur til Tenerife for at livet åbner sig igen. Måske en skiferie kan åbne livet lidt igen, eller en god aften med vennerne omkring bålet i haven .
Når kontakten indadtil ikke er til stede kan livet miste din fylde, som det kan opleves under en depression eller andre vanskelige livsvilkår.
Livet bliver tomt og meningsløst.
Arbejde, sove og så måske et lille fix i form af ferie, noget socialt eller noget andet. Men lige pludselig virker ”fix’ene” heller ikke længere.
Det er her mennesker ofte ender i min eller andre terapeuters/psykologers stol. Tilstande der går lige fra en følt meningsløshed til en fuldblown depression med selvmodstanker eller selvskadende adfærd.
Helen Bonny oplevede, at musik har en enestående evne til at lukke op for de indre dimensioner, som kan være blevet lukket ned gennem et stressende liv, en livskrise eller en stor sorg.
I 60’erne var der en bevægelse indenfor psykiatrien, hvor flere fremtrædende psykiatere brugte forskellige psykedeliske stoffer som terapeutisk værktøj. Mest kendt i dag er Stanislav Grof, men også andre navne som Kenneth Godfrey, John Lilly og Walter Pahnke eksperimenterede med stoffer som terapeutisk værktøj. Helen Bonny lærte meget af især Grof af og blev inspireret til at erstatte de psykedeliske stoffer med musik.
Eksperimenterne med stofferne kom i slut 60’erne og start 70’erne i miskredit, da der i forbindelse med den udbredte brug – og også ukontrollerede brug – forekom uheldige bivirkninger. I Danmark kender vi i dag til forfærdelige forsøg, hvor folk mere eller mindre uden forberedelse blev udsat for stærkt psykoaktive stoffer og en meget mekanisk form for terapi, hvor der sjældent fandt nogen efterbearbejdning sted efter de dybe og ofte grænseoverskridende oplevelser, som folk havde været udsat for. Eksempler kan ses her. Konsekvenserne var desværre i en del tilfælde katastrofale.
Desværre er der i dag den samme tendens, da det igen er blevet moderne at eksperimentere med mdma, lsd, psilocybinsvampe.
Historien gentager sig. Der er ingen tvivl om, at der i disse stoffer er et enormt potentiale til at åbne til indre planer, men det er også et faktum, at det i de forkerte hænder indebærer en endog særdeles stor risiko for uheldige bivirkninger.
Det hænger efter min opfattelse sammen med at man i større eller mindre grad overlader kontrollen med processen til et kemisk stof. Det kan føre til helt uforudsigelige resultater, medmindre det gennemføres med en meget høj grad af terapeutisk forberedelse af en meget erfaren terapeut og med en særdeles grundig terapeutisk efterbearbejdelse. Sidst men ikke mindst, at der sker en endog meget grundig screening af de mennesker, som potentielt skal igennem den process, da ikke alle er egnede til den form for terapi.
Det indså man imidlertid også i 60’erne og 70’erne og der fremkom en lang rækkende mere lovende og meget mindre indgribende terapiformer, som eksisterer den dag i dag, som alle foregår uden den svært kontrollable ingrediens, som kemiske stoffer er. Det kan derfor også virke en smule betænkeligt, at selv anerkendte psykiatere i dag, er med til at hype den nye trend med brug af psykoaktive stoffer i terapi.
Helen Bonny var en af dem der hurtigt indså at stofferne indebar en potentiel risiko for afsporing af en ellers sund proces. Tilmed en i hendes opfattelse helt unødvendig ingrediens. Musik har en helt naturlig måde at åbne sindet på, som er meget mere befordrende og sikker at bruge. De fleste mennesker bruger den i forvejen, når de sætter musik på for at håndtere forskellige livssituationer: Det er fyraften og der skal en gang fed rock på, der skal afstresses og dertil er måske en klaverkoncert fra Mozart det helt rigtige. Romantiske følelser trænger til at boostes og Joe Cocker og Jennifer Warnes ”Up where we belong” ryger på pladespilleren. Vi kender det alle: musik når dybere lag i os end vi i hverdagen har adgang til.
Helen Bonnys pionerarbejde blev begyndelse på et intenst forskningsarbejde for at forstå og udnytte det potentiale, hun følte og havde erfaret lå i musikken som terapeutisk værktøj. Gradvist tog den nuværende GIM terapeut uddannelse form og AMI blev grundlagt.
Da jeg tog uddannelsen i halvfemserne var Helen Bonny stadig en central del af organsisationen, og alle mine lærere har været trænet direkte af Helen. Der havde nu udkrystalliseret sig en velafprøvet og sikker metode til at arbejde med de fleste af de psykiske udfordringer, man møder i livet.
En metode, der helt naturligt og på en sikker måde giver sindets iboende selvhelbredelses kræfter lov til at arbejde i en kyndig terapeuts hænder. Klienten sidder selv i førersædet frem for et kemisk stof. Det er klientens egen fantasi og indre processer, der styrer arbejdet, og dermed bliver også alle de naturlige barrierer, der er i psyken respekteret. Først når man er klar til at lukke op for dybere lag, lukker psyken naturligt op til disse. Den erfarne terapeut skaber det tillidsfulde og varme rum det hele foregår i, og hjælper efterfølgende med bearbejdelse af det stof, som ens egen bevidsthed naturligt har produceret. Lidt på samme måde som vores bevidsthed hver nat producerer drømme, der er med til at afbalancere vores liv og sørge for, at vi får regenereret, får focus på hvad der bevæger sig og fylder i vores underbevidsthed som kan være en hjælp til at forstå de problemer, og udfordringer vi måtte være i i vågen tilstand.
Hvis du på et tidspunkt i vores mere traditionelle terapiforløb har lyst til at afprøve GIM terapien, og jeg vurderer at det er fornuftigt, aftaler vi en GIM session. Rent praktisk foregår dette ved at man afsætter lidt længere tid end en normal session, så den bliver i alt 1½ time.
GIM sessionen foregår på den måde, at du først bliver guidet igennem en kropslig afspændning. Dernæst et fokuspunkt hvorfra du kan begynde din rejse. Det kan være et konkret sted som en sti eller et tema, som vi har talt om inden musikrejsen. Herfra starter musikken ,som jeg har valgt til netop denne session. Når musikken spiller handler det om at lade musikken vække indre billeder, følelser og tanker og sige dem højt. Jeg skriver løbende ned, hvad du fortæller, så du ikke skal bruge energi på at huske hvad du har sagt. Når sessionen er slut får du disse notater med hjem. Jeg blander mig ikke i, hvad du skal opleve, men er din livline til den almene virkelighed, og støtter dig i at udtrykke og undersøge det, du oplever i musikken. Når musikken er slut sørger jeg for at guide dig tilbage igen.
Herefter er det muligt at udtrykke oplevelserne gennem tegning. Vi afslutter med at tale om forløbet.
Det er min og mange andre GIM terapeuters erfaring, at sindets indbyggede selvhelbredende evne formår at styre processen endog meget præcist, hvis man som terapeut ”nøjes” med at skabe rummet og facilitere processen. Den efterfølgende mere mentale bearbejdning viser ofte, hvor utrolig præcist psyken selv peger på problemer og løsninger.
I langt de fleste tilfælde går klienten lettet og glad herfra og er lidt klogere på sig selv og livet. Naturligvis forsvinder problemerne ikke bare som ved et trylleslag, men for hver gang man oplever, at hjælpen så at sige kommer indefra, øges tilliden til ens egen proces fremad i livet. Målet er i alle tilfælde at få et bedre liv med mere livsfylde, mere glæde og større tillid til sig selv, til andre mennesker og til livet som helhed. Efter min opfattelse er GIM terapi et helt vidunderligt værktøj til netop den proces, men man kan naturligvis også komme langt med andre metoder i værktøjskassen. Ikke alle er motiveret for den form for terapi, så det er helt op til klienten at vælge denne metode til.
Forudsætningen for at få en GIM session kræver ikke at man er specielt musikalsk eller er musiker. Eneste forudsætning er at man kan forbinde sig med musik, hvilket stort set alle mennesker kan. For nogle kan det måske være en barriere, at vi primært bruger klassisk musik. Det må man så konkret afprøve. Min erfaring er, at man ikke behøver at have noget specielt forhold til klassisk musik for at få udbytte af metoden. Det vigtigste er, at musikken ikke kommer til at stå i vejen for processen, men tværtimod befordrer den.