Solnedgang

Angst

Angst er et stigende problem i vores samfund. Især er det et problem, at et stigende antal unge mennesker oplever invaliderende angst i deres hverdag. Angst der begrænser deres muligheder for at arbejde, være social eller endog at færdes i det offentlige rum.

Ligesom med depression findes angst i mange former og udgaver – lige fra bekymring til egentligt panikangst. Vigtigt at huske at angst er en naturlig følelse – ligesom vrede, jalousi, glæde og andre følelser. Det er en naturlig reaktion på noget, der opleves farligt.

Dybest set er angst et menneskeligt grundvilkår, som i mange sammenhænge er en naturlig reaktion på livs omstændigheder. Angsten bliver først invaliderende, når der ikke er nogen handle muligheder eller angsten bliver uforståelig og revet ud af sammenhængen. Når den tilsyneladende bryder ind i vores liv, uden at vi kan erkende hvorfor og uden mulighed for et naturlige udtryk eller naturlige handlemuligheder.

Selv da bliver angst ikke nødvendigvis invaliderende. Invaliderende angst er angst, der opstår uden erkendelig årsag og som begrænser ens livsudfoldelse alvorligt. Det kan være der opstår panik i en bestemt situationer eller det kan være at man ikke tør være sammen med andre mennesker (socialfobi). Angst kan have mange former.

Normalt skelner man mellem frygt og angst på den måde, at frygt er angst der opstår ud fra en konkret trussel. Eksempelvis en stor hund der aggressivt kommer løbende mod én. Men hvis angstens sved pibler frem bare fordi der kommer en lille, fredelig hund gående i snor på den anden side af gaden, så er det ikke helt så tydeligt, at der er en sammenhæng mellem frygt, og det som skaber frygten. Grænsen er naturligvis flydende mellem angst og frygt.

Et andet udtryk for angst er bekymring. Det er jo på mange måder fornuftigt og naturligt at bekymre sig, om der nu er mad i køleskabet til aftensmaden, eller om man har penge nok sidst på måneden. Men når bekymringen går langt ud over, hvad er kan forklares rationelt, så er det måske på tide at søge hjælp.

Årsager

Det er ofte ikke muligt at koble irrationel angst til en konkret årsag, dog kan der være tydelige traumatiske oplevelser, der resulterer i angsttilstande af forskellige art. Langvarig stress kan forårsage tiltagende problemer med angst, ligesom stofmisbrug kan før til invaliderende angsttilstande.

Der er også en mere eksistentiel forståelse af angst, der ofte må inddrages i terapien. Eksistentiel betyder at angst på en måde er et grundvilkår for at være menneske. Eksempelvis ved vi jo alle, at vi skal dø på et eller andet tidspunkt. Men derfor går vi jo ikke rundt og er konstant bange for at dø. 

Får vi derimod en pludselig terminal kræftdiagnose, så er der sat tid på vores tilbageværende liv. Det vil helt naturligt udløse angst. Hvad kommer til at ske med mig, med mine kære, med alt det jeg har opbygget, med min krop, mine færdigheder, mine relationer? 

Det er naturligt nok en voldsomt angstudløsende besked at få. Omvendt er der i litteraturen også mange eksempler på, at der efter den først bølge af angst er overstået, kan livet faktisk føles mere intenst og glædesfyldt end længe. Der sker pludselig en helt anden værdsættelse af det at være i live og kunne trække vejret.

Det virker naturstridigt, og for mange er det da også en lang og besværlig vej at nå frem til en accept af døden.

Vores egen store filosof Kierkegaard har viet en hel bog til at forholde sig til angst(”Begrebet angest”). I hans forståelse er angst et grundvilkår for mennesket, som er et tegn på, at vi har en åndelig dimension.

En mere konkret og anvendelig forståelse af dødsangst i terapien kan man møde hos den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom. I den meget spændende og inspirerende bog ”Som at se på solen” gennemgår Yalom en række personhistorier, hvor dødsangst har vist som en drivende årsag til personlige problemer.

Terapi

Min egen tilgang til at arbejde med angst er – udover den teoretiske forståelsesramme (jf. her og her se link fra depression) – først og fremmest at opbygget et tillidsfyldt rum, hvor klienten kan udtrykke de vanskelige følelser, der spænder ben for livsglæden.

Angsttilstande er svære at arbejde med alene i en selvudviklingsproces. Det vil oftest være en stor hjælp at have en terapeut ved sin side for at kunne konfrontere vanskelige følelser.

Min erfaring er, at angsttilstande ikke kan løses katarsisk, det vil sige ved at udtrykke den med råben, skrigen, og hvad der nu ellers måtte komme frem. Denne voldsomme udtryksform vil oftest kun have en meget kortvarig virkning.

For at angst blivende kan omformes, skal der et element af nærhed og hjertevarme indover. Man kan lære meget af at se på hvordan børn håndterer angst.

Et spædbarn oplever angst eller frygt, når noget nyt og urovækkende melder sig. Eksempelvis når sulten begynder at flå i tarmene, udløses helt normalt ubehagsfølelse, der dybest set bunder i angsten for at dø af sult, at bliver forladt og alene uden at kunne klare sig.

Den angst er imidlertid meget let at ”behandle” ved at give spædbarnet bryst og hjertevarme. Spædbarnet lærer efterhånden, at det ikke er så farligt at blive sulten – mor er ved hånden med mad og hjertevarme.

Gennem opvæksten oplever alle børn angst i forskellige former. Angst for vold, angst for skældud, angst for at blive forladt, være uden for det gode selskab, angsten for noget ukendt osv. ”Medicinen” er hver gang den samme: mor, far eller en anden ressourceperson kan ved at rumme barnets angst og fortvivlelse hurtigt fordrive de mørke skyer og barnet finder naturligt tilbage til livsglæde og livsmod.

Børn elsker at få læst eventyr, som jo ofte er ret grumme og angstfremkaldende f.eks. Hans og Grethe og Den lille Rødhætte. Men fælles for stort set alle historier er, at de ender godt og at de læses i tryghed af en voksen, der ikke bliver grebet af angsten. Så det er en form for træning i at møde angstens mange former.Lære at bearbejde dem, og håndtere dem for at komme ud på den anden side med al sin livsglæde og livsmod i behold. Vi kender det samme fra gyserfilm: Den ”søde” gysen kan have en form for frigørende virkning, da det hele jo blot er en historie, og lige om lidt er der kaffe og kage.

Bearbejdningen af angsten går imidlertid ikke altid så let og uproblematisk. Er der mangel på varme og overskud i barndomshjemmet, er barnet mere udsat for at få for mange hængepartier med angst, der ikke bliver rummet og transformeret. Det kan koste udfordringer med angst senere i livet.

Der er selvfølgelig forskellige grundkonstitutioner hos det enkelte menneske, som kan give udfordringer med at håndtere angst. Børn som er meget sensitive og som har en meget dyb og levende fantasi, har måske mere brug for at blive mødt af en varm og rummende voksen. Hvorimod mere ”robuste” børn nemmere kan håndterer den angst, som de bliver udsat for. Det er imidlertid ikke altid en garanti for at undgå udfordringer med angst.

Det kan være meget vanskeligt at forudsige, hvem der bliver ramt af angst. Et menneske som har været oplevet meget traumatisk som f.eks. krigsoplevelser, kan være i stand til at bearbejde angsten.

Den østrigske psykolog Viktor Frankl var selv holocaust overlever og beskæftigede sig dybtgående med, hvad den slags helt ekstremt traumatiserende oplevelser gør ved mennesker. Ikke mindst var han meget optaget af, hvad der fik nogle mennesker til at bukke under, og andre til at overleve og komme videre, trods det at de levede i konstant angst for død, vold, sult og andre frygtelige ting.

Hans grundtese er, at hvis mennesket kan finde en dybere mening i sig selv med tilværelsen, gør det vedkommende meget mere robust i forhold til at kunne håndtere vanskelige livsomstændigheder.

De klienter jeg møder har naturligvis ikke været udsat for noget der ligner Frankl’s oplevelser, men den eksistentielle psykologi giver efter min opfattelse gode redskaber til at forstå såvel angst som andre vanskelige følelser.

I min terapi er det altid vitalt at få opbygget et varmt og tillidsfuldt rum at arbejde i. At det er tillidsfuldt at undersøge indre tilstande og give udtryk for dem enten i ord, tegninger eller hvad er nu måtte passe sig for den enkelte i situationen.

Et godt gammelt mundheld siger, at hvis blot trolden får et navn, er den ikke helt så skræmmende længere. Jeg har en dragefigur i mit terapilokale, som jeg ofte bruger som illustration på, at hvis man vender sig om og ser dragen i øjnene, vil man opdage, at den bare vil lege og i kontakt.

Angsten for angsten er ofte værre end angsten selv. En tålmodig og nænsom undersøgen og åbnen sig for, hvad der nu engang ligger viser ofte, at ting slet ikke er så svære at møde, som man troede.

Ofte viser det sig, at medicinen eller kuren ligger pakket inde i problemet, og så snart problemet får lov til at åbne sig, så er medicinen klar. Man er klar til at møde det og til stor overraskelse strømmer glæden og tilliden til livet pludselig naturligt igen.

Det kan være meget arbejdsomt at nå dertil, da der ligger mange års undertrykkelse af følelsen. Men forvandlingen er ofte magisk nem og befriende, når man kommer dertil. Ganske ofte skal man igennem processen gradvist – hver gang med åbningen og befrielsen som resultat. Gradvist opbygges tilliden og vanen til at falde i hullet bliver mindre og mindre – og skulle man falde i ja, så har man værktøjerne til at komme op igen.

Igen er nøgleordet i terapien at få opbygget kontakten til glæde, tillid, styrke og andre kernekvaliteter. Den gentagne erfaring med at få ”hul igennem” til kernekvaliteterne øger tilliden til livet med alt hvad det bringer, og giver en øget robusthed i hverdagen – en robusthed, der måske har lidt under ting, der har været gemt væk for længe.